"Når man
læser krigshistorie, så er det som regel generalernes eller regeringernes beretning om
hændelserne, sjældent de enkelte deltageres – og slet ikke de meniges, for de talte
og selvfølgelig skulle der en kvinde til at samle beretninger og breve fra Slaget ved
Isted, fortrinsvis fra de menige deltagere på begge sider. Mere end 60.000 soldater var
involveret i slaget ved Isted. Næppe før har nogen samlet så mange beretninger fra
dette for Danmark så afgørende slag. Her kan man læse om, hvordan både danske og
slesvig-holstenske soldater oplevede krigen i al sin gru med pludselig død, afskudte
lemmer, dårlige lazaretter m.v., men også om de uhyggelige strabadser samt opofrelse og
hjælpsomhed over for sårede kammerater. Man hører om civilbefolkningens, især
bøndernes, ængstelse og følelse af at være fanget midt i kampen, uden at kunne gøre
noget, udover at hjælpe sårede og sultne. Soldaternes beretningerne og breve blev ikke
skrevet i lune kvarterer, ofte skete det direkte på jorden med en stump blyant. For
kæresterne og forældrene derhjemme var et brev fra fronten ofte det eneste livstegn, de
modtog, thi nogen mediedækning af betydning gaves ikke, så de derhjemme levede som regel
i stor uvished og ængstelse. Schleppegrels sidste brev til sin hustru er skam også med,
ligeledes de mere officielle beretninger fra generalerne von Willisen og Krogh. Dette er
en både rørende og spændende bog (ganske vist på tysk, men let læselig), der kan
anbefales enhver, der interesserer sig for 1. slesvigske krig."
Erik Troldhuus. |