"Våbenhistorisk Tidsskrift", Nr. 1, Januar 2001, s. 27:

"Når man læser krigshistorie, så er det som regel generalernes eller regeringernes beretning om hændelserne, sjældent de enkelte deltageres – og slet ikke de meniges, for de talte og selvfølgelig skulle der en kvinde til at samle beretninger og breve fra Slaget ved Isted, fortrinsvis fra de menige deltagere på begge sider. Mere end 60.000 soldater var involveret i slaget ved Isted. Næppe før har nogen samlet så mange beretninger fra dette for Danmark så afgørende slag. Her kan man læse om, hvordan både danske og slesvig-holstenske soldater oplevede krigen i al sin gru med pludselig død, afskudte lemmer, dårlige lazaretter m.v., men også om de uhyggelige strabadser samt opofrelse og hjælpsomhed over for sårede kammerater. Man hører om civilbefolkningens, især bøndernes, ængstelse og følelse af at være fanget midt i kampen, uden at kunne gøre noget, udover at hjælpe sårede og sultne. Soldaternes beretningerne og breve blev ikke skrevet i lune kvarterer, ofte skete det direkte på jorden med en stump blyant. For kæresterne og forældrene derhjemme var et brev fra fronten ofte det eneste livstegn, de modtog, thi nogen mediedækning af betydning gaves ikke, så de derhjemme levede som regel i stor uvished og ængstelse. Schleppegrels sidste brev til sin hustru er skam også med, ligeledes de mere officielle beretninger fra generalerne von Willisen og Krogh. Dette er en både rørende og spændende bog (ganske vist på tysk, men let læselig), der kan anbefales enhver, der interesserer sig for 1. slesvigske krig."

Erik Troldhuus.

Hvis De har spoergsmaal, skrive en (E-Mail) paa dansk, engelsk eller tysk.